Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses. *’Af det almene’ er en mangfoldig læseoplevelse, hvor man ikke ved, hvad der venter i det næste digt.* - Litteratursiden.dk