Dette er historien om en utilgivelig indtrængen i en anden persons liv. Ved en tilfældighed får fortælleren adgang til de håndskrevne romanstumper, som naboen, tidligere romanforfatter Davanzati, løbende smider ud i affaldsskakten.   

Fra første færd bliver fortælleren en hemmelig læser, besat af de manuskriptsider, der blandet med ejendommens affald udgør et galleri af de stilarter, som den fallerede forfatter i det skjulte opfinder, men som ikke er beregnet for nogen læser.

En besynderlig eksistens, som ikke er nem at gennemskue, synes at træde frem i disse afbrudte fortællinger. Forbindelserne mellem skrift og læsning og mellem liv og litteratur er her set gennem en ny prisme: de friheder og fordrejninger, enhver emsig læser gør sig skyldig i.  

Denne roman modtog i 2000 den spanske pris Casa de América de Narrativa Innovadora, tildelt af jurymedlemmerne Roberto Bolaño, Enrique Vila-Matas og Cristina Peri Rossi.