Jeg havde ikke forudset algoritmernes fremtid, da jeg for mere end 40 år siden begyndte at skrive artikler om digtning, algoritmer og kybernetik, dvs. teorien om systemer, deres styring og feedback-mekanismer.

Jeg begyndte at interessere mig for algoritmer og kybernetik, fordi jeg opdagede, at vi som digtere ubevidst arbejder ud fra en bestemt sproglig praksis, hvis regler og styringsmekanismer vi faktisk ikke kender. Kybernetikken og indsigten i digtningens algoritmer var for mig en frigørelse. Hvis jeg gjorde bestemte algoritmer bestemmende min sprogbrug, fik jeg en frihed, jeg ikke havde, hvis jeg bare skrev løs og ikke gjorde mig de strukturer bevidst, som mit sprog var underlagt. Det var virkelig en aha-oplevelse, og jeg begyndte også, som man kan se i en af de gamle artikler, at optegne kurver for forskellige forfatteres sprogbrug - alt fra Klaus Rifbjergs til Oehlenschlägers og Tove Ditlevsens sprog blev sat på kurve.

Jeg har valgt at offentliggøre de gamle artikler, hvor jeg skriver om systemdigtning og kybernetik, fordi det kan være relevant at se på, hvordan der blev tænkt om algoritmer, systemteori og digtning for efterhånden mange år siden. Her er den mærkelige og spæde begyndelse til en ny digtning.

Jeg runder udvalget af med artiklen "Hvorfor elsker jeg maskinen", som diskuterer det for mig og andre at se dybt problematiske forhold til maskinen, som har kendetegnet den moderne periode. Vi har gjort maskinen til slave og dæmoniseret den, ligesom vi brutalt har underlagt os naturen med forfærdelige følger. Måske er hævnens time kommet. AI-teknologien synes at bekræfte mine gamle antagelser.

Samlingens artikler er historiske og henvender sig til historisk interesserede læsere.