Anders Fogh RasmussenEn dansk statsminister fra det 21. århundredeaf Søren Mørch

Statsministeren, der var verdensmester i at omstille sig

'Søren Mørchs dom over Anders Fogh Rasmussen er hård,' og han gennemfører sit karakterangreb på den tidligere statsminister med 'ubehagelig konsekvens.' Først og fremmest er han, i Mørchs fortolkning, et magtmenneske med vilje og styrke til at bruge magten. I første omgang til at 'at involvere Danmark i krige i Irak og Afghanistan, som vi ikke havde nogen objektiv interesse i at engagere os i' og sidenhen til 'at skaffe sig selv et job i Nato.' Bogen er veloplagt skrevet og syren driver ned over siderne. Anmelderen tilføjer sin egen spydighed til den lange række af sarkastiske iagttagelser, som Søren Mørch bringer: Hvad de færreste ved er, at Anders Fogh som cand.oecon. skrev speciale i boligøkonomi. Ikke desto mindre lod han med fuld fart landets økonomi styre lige ind i en boligboble. [Kort referat]

Nummer 26

Hvis man har fulgt lidt med i historikeren Søren Mørchs udgivelser og artikler, så ved man, at han ikke er nogen stor fan af Anders Fogh Rasmussen, men at han på den anden side er svært fascineret af manden. I denne bog giver han med 'nådeløs vellyst' sit hadeobjekt tørt på, så man næsten får ondt af manden. Mørchs gennemgang af Foghs hop fra standpunkt til standpunkt under karikaturkrisen er underholdende ondskabsfuld og samlet set er det en ynkelig figur der tegnes. [Kort referat]

Værd at læse

Søren Mørch er 'en dygtig historiker og en blændende fortæller,' der med få ord kan nagle folk til jorden. I denne bog spidder han gnæggende og underholdende Anders Fogh Rasmussen som en 'perfektionistisk, selvretfærdig og møgirriterende' toppolitiker med magten som eneste ambition. [Kort referat]

Der er mere at komme efter

Søren Mørchs har udvidet sin portrætbog om 25 danske statsministre med en hel udgivelse alene om den 26. i rækken – Anders Fogh Rasmussen. Bogen har ikke samme lune som forgængeren og selvom den er 'et velskrevet indlæg i debatten om Anders Fogh Rasmussens eftermæle' savner man et bredere fokus end blot Muhammed-krisen og Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Disse begivenheder var ganske vist milepæle i Anders Fogh Rasmussens statsministerperiode, men andre beslutninger, såsom værdikampen, kunne have fortjent at blive medregnet i det samlede resultat. [Kort referat]