Aristoteles (384-322 F.KR.) er den græske oldtidsuniversalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagng i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud over
oldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag.

Mogens Herman Hansen, Saxoinstituttet, Københavns Universitet



Indholdsoversigt
Redaktionelt forord
Kapitel 1. Biografi
Kapitel 2. Aristoteles' politiske filosofi
Kapitel 3. Aristoteles' indflydelse og aktualitet
Kapitel 4. Oversættelse af udvalgte passager af
Henvisninger og bibliografi
Bibliografi