Man behøver ikke at være Asger Jorn kender for at blive betaget af bogen ’Asger Jorn i Albissola’. Kunsthistorikeren Lars Morell, der har skrevet bogen, er én af den slags fortællere, der ved så uendelig meget om sit stof, at han med lune og lethed får fortalt både anekdoter og gedigen kunsthistorie på samme tid. Bogen er både en biografi af mennesket og kunstneren Jorn, men også et unikt indblik i den europæiske kunstscene fra 1950´erne og frem til Jorns død i 1973.

Bogen er flot illustreret med billeder fra huset i Albissola og med de kunstværker, han skabte både i huset og som en del af huset. Han betegner selv sit italienske hus som ”..min personlige maleriske arkitektur”, hvor der er malet på væggene, muret med kakkelstumper og anlagt terrassesystem i haven af dekorerede kakler, som har tydelig inspiration fra Gaudi. Den ellers så spartanske Jorn installerede også et lyserødt luksusbadeværelse og morede sig over at provokere med smagløs luksus i sit hjem.

Huset er i dag åbent for turister, for kort før sin død efterlod Jorn sig en håndskreven seddel, der udgør det såkaldte “testamente” og kort og godt lyder: ”Jeg giver intet medlem af min familie ret til adgang til mit hus, have eller museum beliggende på via G. D’Annunzio 8 i Albissola. Da jeg ikke skylder dem noget, har ingen af dem lov til at fjerne genstande eller andet fra ejendommen...” Her fremgår det også, at han giver vennen Umberto Gambetta og hans kone brugsret til huset, og ved deres død skal huset gives til kommunen.

I tidsskriftet Kunst forklarede Jorn allerede i 1955, at ”..Albissola er center for de moderne kunstneres keramiske eksperimenter, der spænder fra postkubismen og expressionistisk realisme til spazial og nuclear kunst.” Jorn befandt sig bedst i et spændingsfelt, og i Albissola var det på den ene side pottemagere forankrede i en århundredegammel tradition, og på den anden side stod de raffinerede kunstnere fra storbyen Milano.