Det sker, når vi trivialiserer den eksistentielle livsopgave om at træde i karakter og overtage ansvaret for sig selv og i stedet lader selvrealisering være et spørgsmål om forbrug og frie valg i lystprincippets ånd. At realisere sig selv går bag om tidens kække mantra og viser, at vi ikke rigtig ved, hvad vi taler om, og hvad ordene faktisk forpligter til - ligesom i snakken om det »autentiske selv« og det frie, autonome individ. Derfor denne kritiske opsang, hvor Peter Thielst forlænger perspektivet fra Livets mening (2003) og maner til en vis besindighed og alvorlig eftertanke, hvis der skal være mere at realisere end - selvbedrag.