og »Barndommen« og kredser om vores kollektive ideer om værdi og barndom. UKON samler på udsagn om den verden vi lever i, udsagn han henter fra allerede eksisterende sprog – fra digternes digter, Hölderlin, fra vekselkurser, adoptionspapirer, palæontologien, FN’s menneskerettighedskonventioner og mange andre steder. Udsagnene kombineres, udstilles og forvrænges, han indsætter dem i en andre kontekster, for på den måde at skabe ny betydning af det sprog, vi kender alt for godt. UKON udforsker det sted, hvor logikken glider over i absurdisme, og resultatet er både uhyggeligt og komisk, provokerende og rørende. I bogen møder vi os selv og konfronteres med de sætninger, vi ikke vidste, vi allerede havde tænkt.