Bjerget, havet, husetaf Synnøve Søe

Gabende tom, forbandet sød

Plottet i Synnøve Søes pladderromantiske og dybt konservative kærlighedsroman er som udgangspunkt så klichépræget, at man tror det er løgn. En succesfuld, men livstræt forfatter flytter langt ud på landet, hvor han møder en kvinde, der strutter af kærlighed. Det er den forudsigelige handling, som tilmed er fortalt med søvndyssende, kedsommelige indblik i alle hverdagens detaljer. Når anmelderen alligevel ikke helt kan affeje romanen er det fordi, han i løbet af de sidste tyve sider blev 'rørt over eventyrets sødmefyldte, lykkelige og kernefamilievenlige monogamislutning.' [Kort referat]

Drømmen om den store kærlighed

Synnøve Søes romandrøm om den store kærlighed er 'ikke uden oprigtig sødme,' men rundt om den bærende kærlighedshistorie har forfatteren anbragt 'en række utroværdige forhindringer,' som ikke narrer læseren til at tro, at det hele ikke ender lykkeligt. 'Det er hverken dybtfølt nok eller godt nok.' [Kort referat]

Familiedrøm i en singletid

Der er masser af god vilje i Synnøve Søes roman om hvordan drømmen om et familieliv kan gå i opfyldelse midt i en singletid. Men det kunstneriske niveau er for lavt og mange steder er historien banal, umoden eller utroværdig. [Kort referat]

Sødsuppe

Med 'Bjerget, havet, huset' har Synnøve Søe for så vidt skrevet en fin lille kærlighedshistorie. Der er dog et problem, for i stedet for at lade den spirende forelskelse mellem de to hovedpersoner få ordentlig plads i bogen, bliver læseren introduceret for en skizofren kvinde og en psykopatisk morder på fri fod. To karakterer, som kun har én funktion i fortællingen, nemlig at knytte de to hovedpersoner tættere, og Søe kunne med fordel have valgt nogle lidt mindre ekstreme karakterer og virkemidler. Hele historien ender i en gang sødsuppe, som man enten labber i sig eller kaster op over. [Kort referat]

Kvalt i kærlighed

At den irske forfatter Colm i Synnøve Søes klichefyldte kærlighedsroman har så mange engangsknald er lidt af en gåde, for 'han er nogenlunde lige så charmerende som en rusten Toyota Corolla.' Men sådan er der så meget, man må bide i sig, i denne roman, der overdænger læseren med moralsk flødeskum og skærer ud i pap så selv den mest tungnemme læser fatter, at 'livet først leves for alvor, når man tør give sig hen til den ægte kærlighed, som ikke er drevet af begærets evigt roterende lykkehjul.' [Kort referat]

Kærlighed uden poesi

Anmelderen er målløs over hvor triviel og mislykket Synnøve Søes kærlighedsroman er. Den handler om en irsk kunstner i krise, Colm, som i løbet af få måneder fuldstændig ændrer personlighed – til det bedre, forståes – ved mødet med en dansk kvinde. Synnøve Søe er ligeledes i krise som forfatter, for hun er ude af stand til at gøre personernes 'følelser plausible og ægte.' Mest af alt minder romanen om en meget lang ugebladsnovelle. [Kort referat]

Synnøve Søe har mistet sin kontroversielle kant

'Der er ikke det, der ikke er galt med Synnøve Søes bedrøveligt tamme kærlighedsroman:' Sproget er jammerligt, historien er tynd, de to hovedpersoner 'er karikerede billeder på kvinder og mænd' som man aldrig kommer til at interessere sig for, og romanen er i det hele taget 'spækket med ligegyldigheder.' Med en saks og en god portion gåpåmod kunne bogen muligvis klippes ned til 'en gennemsnitlig ugebladsnovelle af lægetypen.' [Kort referat]

Kærlighed med kant

Synnøve Søe har skrevet en 'poetisk og voksen kærlighedsroman' om en depressiv irsk forfatter, der møder en dansk kvinde, som 'presser ham til at træde ud i verden og igen tage stilling til livet, til sig selv, og de mennesker, der rent faktisk gerne vil ham.' Denne anmelder blev draget af romanens rolige rytme og mindes ikke at have læst en bedre kærlighedshistorie med kant i lange tider. [Kort referat]

Spændingsfyldt trekant

Irsk forfattersærling og dansk moder mødes og forelsker sig, men irsk rivalinde blander sig. Så klassisk er setup'et i Synnøve Søes trekantsdrama, som man alt efter temperament vil finde klichéfyldt eller ærlig og velfortalt. [Kort referat]