ind på en og forstærke denne magtesløshed, hvordan den rent fysisk nærmest tager over.

Samtidig - fordi Joan Didion så modigt og fintfølende evner at registrere og reflektere over, det der sker i dette tilværelsesns og sjælelivets skumringsland - bliver denne tragiske beretning til en intens og livsklog og ja, livsbekræftende bog.

Med udgangspunkt i de lykkelige minder netop fra datterens bryllyp - og fra de glimt af barndommen, der dukker op i forberedelserne af dette, opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter. Og med et helt særligt klarsyn, skærpet af sorgen og af den tydelige fornemmelse af selv at nærme sig sit livs aften, beskriver hun både de lykkeligste stunder og de smertelige øjeblikke og oplevelser af afstand, utilstrækkelighed og fravær.

Joan Didion formår som få at stille skarpt på og beskrive tilværelsens mange facetter. Her skriver hun dybt bevægende og tankevækkende om at se hele sit liv - ikke mindst kærligheden til sit barn og sin egen rolle som forældre - i skumringens og sorgens tvelys.