Henvendt til et vestligt publikum var bogen oprindelig skrevet på engelsk og er en af de store engelske te-klassikere. Okakura var i en ung alder blevet undervist i engelsk og var dygtig til at formidle sine tanker til det vestlige sind. I sin bog diskuterer han emner som zen og taoisme, men også de sekulære aspekter af te og japansk liv. Bogen understreger, hvordan te-ismen lærte japanerne mange ting, vigtigst af alt, enkelhed. Kakuzō hævder, at denne te-inducerede enkelhed ramte kunst og arkitektur, og han var en langtidsstudent af billedkunst. Han slutter bogen med et kapitel om te-mestre og bruger særig plads på Rikio og hans bidrag til den japanske te-ceremoni.
