sig selv, eller en »skriftens gyser«, i hvilken MIN hånd lader skriften begå selvmord? Er polariseringen så total, at »forfatteren« (det syge dyr) står i et interregnum af ligegyldighed som eneste gæst ved sin egen begravelse? Er dette et energisk, politisk debatstykke eller et ordinært psykologisk drama? Er en bagsidetekst sod, som slår ud fra bogens røgkanaler, eller endnu et spejl, som skubbes ind i den borgerlige bevidsthed og gør blændværket fuldkomment? JEG afbrænder ikke BILKA – eller? Tag selv ud og undersøg om dette stinkende symptom endnu fungerer effektivt under dets optimistisk smældende flag.