Da Aldous Huxley kom til Sønderborg er en samling af erindringer, mundtlige fortællinger, fortalt af dem, der var aktive i Sønderborgs hippiemiljø i halvfjerdserne, og hvis erfaringer fra den periode har formet og mærket dem for livet.

Det er en fortælling om makrohistoriens nedslag i et mikromiljø, hvor en række af tidens store politiske og kulturelle bevægelser gennemsyrer det lokale, men hvor det lokale også virker tilbage på eller bliver vævet sammen med en større global historie. Det er historier om møder med Rote Armee Fraktion, det indoktrinerende Tvind-dynasti, venskaber på tværs af alder og klasse, der afprøver stoffernes såvel som det åndeliges indgang til bevidsthedsudvidelse. En antipolitisk væren i verden, hvor flugten fra ondskaben også manifesterer sig i en løbetur hele vejen fra Danmark til Israel.

Bogens grundstruktur er bygget op over en fraværende figur: Alle bogens bidrag relaterer direkte eller indirekte til historien om Hans Troj. Hans Troj er en søgende, sensibel og intelligent gymnasieelev, da han i starten af halvfjerdserne finder ud af, at hans far, som han har et meget konfliktfyldt forhold til, har mødt Aldous Huxley i forbindelse med et besøg i Sønderborg. Faderen interesserer sig for det okkulte og har formodentlig prøvet LSD. Hans Troj, der i forvejen har et skrøbeligt sind, vil ikke stå tilbage for faderen og begynder at eksperimentere med LSD og andre bevidsthedsudvidende stoffer trods advarsler fra vennerne. Eksperimenterne udløser en psykose, der i årene efter sender ham ind og ud af det psykiatriske hospital i Augustenborg. En anden af bogens fortællere er den sidste, der ser ham, da Hans Troj i 1982 truer med at slå ham ihjel med en kniv. I midten af firserne forsvinder Hans Troj ud af historien og er formodentlig død i dag. Hans bidrag til bogen er en psykedelisk tegneserie på 16 sider fra 1972 samt syv breve.