morsom fortællerstemme følger vi hendes opvækst og alt for tidlige tab af uskyld, hendes ubrydelige forhold til sin bror Joe og til hendes besynderlige bedste veninde Jenny Penny. Og ikke mindst til hendes talende kæledyr - kaninen gud. Fortællestilen tåler sammenligning med en John Irwingsk tone, der formår at skildre sine karakterer med både hjertelig humor, indlevende respekt og dyb kærlighed.

Handlingen skildrer en både alvorlig og vidunderlig barndom og ungdom i det meget engelske Essex og Cornwall med en højst utraditionel, men særdeles elskelig familie som omdrejningspunkt, til et ikke uproblematisk voksenliv og beskrivelsen af de tragiske begivenheder omkring 9/11 i New York. Med sit vid og humor, med sine ekstraordinært eksentriske, men strålende karakterer, og med sine temaer om fortiden spøgelser og nutidens identitet, er Da gud var en kanin mest af alt en sand hyldest til venskab og kærlighed.

Denne roman er en både alvorlig, inderlig, dybt humoristisk og vanvittig varm læseoplevelse, som vil følge læseren i tankerne længe efter sidste kapitel.