I denne bog undersøger Anna-Elisabeth Jensen de arkæologiske fund fra området sammen med skriftlige kilder fra den tidlige middelalder med historierne om, at Harald Blåtand i 900-tallet var gift med en kristen, slavisk fyrstedatter, og at Svend Estridsens datter Sigrid i 1000-tallet var gift med en slavisk fyrste. På trods af disse relationer var konflikter og gensidige angreb på tværs af Østersøen evindelige.

Selvom Lolland og Falster i dag opfattes som en ganske almindelig del af Danmark, var de dengang den danske kongemagts bufferzone mod andre magthavere i Østersøen. De var danske; men samtidig var hele Østersøen et grænseområde præget af konflikter, forhandlinger, pirateri og gidseltagning. Det vises i bogen gennem de slaviske stednavne, det arkæologiske materiale med de mange skattefund, sejlspærringerne i bugter og vige samt manglen på magtcentre som internationale handelspladser, centrale kongeborge og tidlige klostre. Lolland og Falster var øerne midtimellem i den vestlige Østersø.