Danmark set fra en togkupéaf Martin Zerlang

Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. 

Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. 

Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.