Konkurrencen mellem public service og kommercielle radio- og tv-stationer blev videreført online, ligesom dagbladene markedsførte sig gennem netudgaver. Også bogen overlevede, til dels via netsalg og som e-bog, mens ugeblade og magasiner kunne tilbyde flere forskellige slags oplevelser på glittet papir og alle slags skærme. Dansk film fejrede særlige triumfer, ikke blot på verdens festivaler, men også i danske biografer og danske hjem på dvd og gennem streaming. Reklamen var nu mindre et politisk stridspunkt end et kulturelt vilkår på tværs af platforme. Alligevel stod spørgsmålet tilbage, hvordan indhold på dansk og om Danmark kunne finansieres og formidles i fremtiden.

Igennem hele perioden var internettet det mest konkrete udtryk for den globalisering, økonomisk såvel som kulturelt, der med fornyet styrke satte dagsordenen for de danske mediers udvikling.

Dansk mediehistorie 1-4 Dansk mediehistorie fortæller historien om mediernes udvikling i Danmark og giver den første samlede vurdering af deres betydning for dansk kultur.

De fire bind tager udgangspunkt i massemedierne - presse, tidsskrifter, bøger, film, radio, tv, internet - men beskriver også, hvordan massemedierne har spillet sammen med både den dagligdags samtale og de etablerede kunstformer. I medierne mødes det fine med det folkelige og det fremmede med det hjemlige.

• Bind 1: Mediernes forhistorie og 1840-1880
• Bind 2: 1880-1920 og 1920-1960
• Bind 3: 1960-1995
• Bind 4: 1995-2015