Danske tidsånder 1940-2010Fra Hal Koch og K.E. Løgstrup til Anders Fogh Rasmussenaf Nils Gunder Hansen

Hvem var Bjørn Poulsen?

En glimrende bog med gode analyser af tidsånden før og nu. Forfatteren får helt nye og andre perspektiver frem i de sidste 70 års kulturdebat, end man er vant til, hvilket gør bogen rigtig fin og interessant. Forfatteren holder sig tilbage med at fælde domme, men man er ikke i tvivl, hvor han står, da det fremgår klart af de tidsånder, han maner frem. [Kort referat]

Selvfølgelighedernes danske fortælling

Professor Nils Gunder Hansens leverer et suverænt overblik i sin fortræffelige bog om dansk kulturel og politisk debat fra 1940 og fremefter udfra en erkendelse af, at tidsånden skifter. Han skriver tørt, men på den fede måde, hvilket vil sige den saglige måde. Over 40 større og mindre danske tidsånder kommer til orde i hans bog, og han holder en kølig deskriptiv distance til de enkelte indlæg og har et komponerende overblik. Sobert refererende og samvittighedsfuldt citerende går han til opgaven og formår at sammenfatte de tekster, han bygger på. Bogen har dog det problem, at i to eller måske tre perioder lader forfatteren til at mangle bøger og essays, som er markante nok til at repræsentere en tidsånd. [Kort referat]

Frø af ukendt art

Der er ikke mange overraskelser, men 'afgjort mest gods og sammenhæng' i Nils Gunders gennemgang af den danske tidsånd i 1950'erne. Efterhånden som han nærmer sig nutiden bliver bogen 'mere kalejdoskopisk, hvilket naturligvis hænger sammen med,' at tidsånden er en luftig substans, som er nemmere at få hold på på afstand. Men som en slags grunder, der over stok og sten fører læseren gennem tidsåndens vekslinger over de seneste 70 år, er bogen 'vældig god.' [Kort referat]

Selvfølgelig!

Niels Gunder Hansen gør sig gode iagttagelser i denne bog om tidsåndens skiften fra Besættelsens nulpunkt frem til nullernes Muhammedtegninger og VKO-epoken. Bogen er absolut interessant. Gunder Hansen skriver klogt, han tager hensyn og præsenterer de enkelte 'åndsfyrster' loyalt og for det meste også forståeligt. I enkelte kapitler mærkes det tydeligt, at bogen tager afsæt i tekstlæsninger og forelæsninger, og der bliver lidt for meget auditorium over det. Der er også sager, fx udlændingedebatten, man kan savne, at der bliver lagt større vægt på. Det mest interessante er bogens gennemgående tema om foragten for massesamfundet. [Kort referat]

Før og efter selvfølgelighederne

Tidsånden er svær at få hold på selvom vi konstant taler om den. Nils Gunder Hansen gør et vellykket forsøg i denne bog, som undersøger danskernes mentale ståsted i perioden 1940 til 2010 ved at kigge nærmere på en række programtekster fra periodernes førende intellektuelle – fra K.E. Løgstrup og Hal Kochs brevveksling under besættelsen til Søren Krarup og Søren Pinds fælles debatbog om systemskifte, velfærdsstat og konservatisme i 00’erne. Frem til midten af 1970'erne har KKKK fat i den lange ende, men 'det lykkes ikke på samme måde i de senere årtier, når det handler om postmodernisme, religionens genkomst og Muhammed-krise.' Det viser om ikke andet, at 'tidsånder er være at fange' når de stadig er unge og friske og det ændrer ikke ved, at denne 'fortræffelige bog er intellektuelt inspirerende og almindeligt oplysende.' [Kort referat]