p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 13.0px Times} p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px Times} Den aldrende Thorkild Lassen har igennem hele sit liv befundet sig på en hvileløs vandring. Det bliver en vandring, der fører ham til tasterne, efter et besøg på kirkegården. Han sætter sig for at skrive sin livshistorie i forsøg på at rydde op i de fordærvede kødlunser, han har haft gemt væk i sin mentale kummefryser så længe, at de er frosset fast til bunden. Thorkild vender blikket bagud i tiden til 1950’erne og 1960’erne, hvor han sammen med sine fire søskende voksede op i et hjem præget af forsømmelse, psykiske overgreb, vold og alkoholmisbrug. De plukkede lærkers sang er Thorkilds fortælling om, hvordan de barske opvækstbetingelser dannede ramme for en søskenderivalisering, der fik omfattende konsekvenser. ”Jeanne var kun ét år yngre end jeg. Vi kunne have levet et liv sammen som allierede soldater, men i stedet levede vi som modstandere i en ubarmhjertig krig, som ingen af os havde bedt om at være deltagere i. Jeg vandt. Hun blev begravet i en alder af sytten år på en ganske almindelig solrig tirsdag i august. Og alligevel kunne jeg ikke ryste tvivlen af mig om ikke i virkeligheden, det var Jeanne, der vandt, når alt kom til alt” Romanen adresserer det almenmenneskelige vilkår at skulle finde mening og værdi i livet og ikke mindst temaet: At turde leve livet. Det er en eksistentiel beretning om ensomhed, mønsterbrud, rodløshed og kærlighed; fortalt med et humoristisk strejf.