Rasmus Hastrups nye bog, De ting der sker, har genrebetegnelsen ’Historier’. I lighed med debuten Liv er der tale om adskilte fortællinger, men her hænger de tættere sammen, så tæt, at ’noveller’ ikke er et helt dækkende begreb. Historierne er spundet af et antal røde tråde, heriblandt tidens gang og personlige tab, som i fællesskab danner et mangefarvet tæppe med melankolske, overraskende mønstre.