Fortællingerne indeholder stærke kvindelige hovedpersoner, der drages af en natur, som er tindrende poetisk og levende, men samtidig repræsenterer en grusom realitet. Naturen skildres hos Nyblom både som en fascinerende form for væren og frihed og som en verden, der rummer sin egen lidelse og kompleksitet. I de originale fortællinger om bjergkongen, huldren, havmænd og havfruer, riddere, drager, trolde og prinsesser anvendes monstrene og de mystiske væsner ikke som truende eller opdragende elementer, men som spejlinger af karakterernes egne længsler og problemer.