redegørelse for farvernes forskellige pigmenter og kemiske sammensætninger eller for lysets spaltning; den er heller ikke en rendyrket systematisk, psykologisk, etymologisk eller kunsthistorisk gennemgang af farvebrug gennem tiden.

Den er derimod lidt af det hele – skrevet med en kærlighed til farvens sprog og verden, en fascination, som er baseret på undersøgelser af både historiske kilder og Heibergs egen samtids omgivelser.

Med bogen i hånden forstår man desuden bedre, hvad Kasper Heiberg forsøgte at gøre i de omfattende udsmykningsopgaver, som han enten gav forslag til eller gennemførte i årene både før og efter bogens udgivelse.