I sin mere end 50 år lange enkestand etablerede hun, inspireret af den europæiske salonkultur, et mødested i barokbyen Ouro Preto, hvor kunstnere og regimemodstandere fra hele Latinamerika – navne som Pablo Neruda, Vinicius de Moraes, Tom Jobim, Roberto Burle Marx, Clarice Lispector og den amerikanske lyriker Elizabeth Bishop – samt europæere som Sartre, de Beauvoir, Mario Praz og Leonor Fini samledes, diskuterede, arbejdede og læste op. I Lili Araújos salon blev der leget og eksperimenteret med samtalens form, men også med det kunstneriske udtryk. Med relationer. Med identitet. Med køn – og med seksualitet. 

Balladen om Dona Lili illustrerer, hvordan kunst, politik og aktivisme, ikke mindst under militærregimet 1964-85, kunne smelte sammen i en by i Brasiliens højland, og hvordan danske Lili Araújos salon derfor tiltrak en bred vifte af mennesker fra forskellige dele af verden og med vidt forskellige kulturelle baggrunde. 

Med brug af nyligt fundne kilder afdækker Lotte Thrane Lili Araújos usædvanlige liv, men også hendes forsøg på at redigere sin rolle i begivenhederne og derved forme sit eftermæle. Balladen om Dona Lili er derfor også tænkt som en nøgle, der lidt efter lidt, og ikke helt godvilligt, lukker os ind og giver os adgang til et stykke dansk-brasiliansk kulturhistorie. Den bliver samtidig en beretning om en kvindes forståelse af magtens betydning i historiefortællingen, og om hvordan hun forsøgte at sikre, at hendes eget narrativ blev bevaret. Som transnational kvindehistorie.

LOTTE THRANE er forfatter og litteraturforsker, mag.art. og dr.phil. i nordisk litteratur, men med en baggrund som billedkunstner og rejsende kulturjournalist. Det kunst-, kultur- og personalhistoriske har, gerne med et feministisk perspektiv, været en gennemgående linje i hendes forfatterskab. Udover talrige artikler og antologibidrag har hun udgivet otte bøger, heriblandt den prisbelønnede disputats Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008) og senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid (2019), der blev nomineret som Årets Historiske Bog.