såvel som praktisk, for at denne kunne spredes til så mange mennesker som muligt i fremskridtet og oplysningens navn. Værket var et kollektivt projekt – intet mindre kunne gøre det, når der var tale om den encyklopædiske ambition at samle hele verdens viden i bogform. Blandt bidragyderne finder vi – ud over de to redaktører – navne som Voltaire og Jaucourt.

De udvalgte artikler – med tilhørende plancher – centrerer sig især om oplysningstænkernes opgør med kirke, tradition og politiske uretfærdigheder. Over for en viden baseret på tradition, autoritet, overtro og frygt stillede man sin egen oplyste, sanddruelige og humane viden. På grund af dette stærke oplysningsmotiv og værkets altomfattende karakter lader encyklopædien sig beskrive som oplysningens bibel og som anledning til en række af tidens største kampe om meningsfrihed.