MARCEL PROUSTs roman På sporet af den tabte tid udkom i årene 1913-1927, de sidste bind efter forfatterens død. Den handler om en ung mands opvækst i en velhavende parisisk familie i slutningen af 1800-tallet, hans indblik i det fornemme selskabsliv og hans oplevelse af de politiske forhold i samtidens Frankrig. Og først og fremmest hans møde med kærligheden, der nok ender sørgeligt, men alligevel er baggrunden for hans modning til det, han hele livet har villet være: forfatter.
   
Det er denne dannelsesproces, Den (gen)skabende bevidsthed følger. Med opmærksomheden rettet mod både den fortællende hovedpersons psykologiske udvikling og kunstneriske dannelse - og den skrivende forfatters overordnede komposition af teksten. Dette dobbeltblik er centralt for Prousts metode, men kan være svært at følge gennem kæmpeværkets slyngede stier. Den (gen)skabende bevidsthed er tænkt som en ledsager på den fascinerende rejse gennem Prousts værk, en læsning der i forfatterens optik også er en slags genskabende, kreativ proces.
Bogen er forsynet med en indledning og et efterord om Proust-forskningen af cand. mag. JACOB ULRICH.