Nikolaj 2.s regeringsperiode kom skidt fra start. Den kejserlige familie var i forvejen upopulær i det russiske folk; arbejdere og bønder frøs, sultede og døde, mens zarfamilien boede på store, opvarmede paladser, fråsede i mad og drikke og havde enorme rigdomme i guld og ejendomme. Da Nikolaj til sin indsættelse på tronen taber den kæde, som skulle repræsentere folket, bliver det set som et dårligt tegn. Da der gik panik i folkemængden, blev hele 1839 mennesker trampet ihjel … alligevel tog zaren samme aften til fest på den franske ambassade.
Nikolaj 2.s popularitet var lav, men det blev kun værre, da han førte det nedslidte og dårligt forberedte militær ind i Første Verdenskrig; en krig, der for russerne betød en decideret nedslagtning af soldaterne på slagmarken. Nikolaj 2. var så upopulær, at den russiske revolution efterhånden var en uundgåelig hændelse.
Zaren, Zarinaen og deres fem børn blev taget til fange af Bolsjevikkerne. De blev holdt indespærret forskellige steder i et års tid, inden de d. 17. juli 1918 blev ført ned i en kælder og skudt alle syv. Blandt børnene var bl.a. tronarvingen Aleksej og datteren Anastasia, som mange selv i dag tror overlevede nedskydningen.
Zar Nikolaj 2.s rolle i fremkomsten af den russiske revolution var enorm (det var faktisk ham, som inviterede Lenin tilbage fra landflygtighed). Det moderne Ruslands opståen kan således i høj grad tilskrives ham – og hans mange dårlige beslutninger. Den sidste zar er den første biografi på dansk om Nikolaj 2.