Ved Martsministeriets første statsrådsmøde den 22. marts 1848 erklærede kong Frederik 7., at han fra da af betragtede sig som konstitutionel konge. Dermed var ansvaret for statsmagten i praksis overdraget regeringen. Alligevel handlede de politiske beslutningstagere i tiden efter, som om statsmagten i virkeligheden lå et andet sted end hos dem. Med andre ord var staten fra 1848 til 1864 reelt tom.
I Den tomme stat udredes de mange tråde, der er spundet på kryds og tværs mellem aktørerne på den politiske scene fra 1848 til 1864, en af dansk histories mest komplicerede perioder, der blandt de vægtigste begivenheder tæller Junigrundlovens indførelse, de slesvigske krige samt det smertefulde tab af Slesvig og Holsten i 1864.
Bogens tyngdepunkt er i hovedstaden, og forfatteren søger at forklare det kaotiske forløb ved hjælp af fem netværk: Sorø-folkene, som står bag tvangsfordanskningen af Slesvig, Helstatsfolkene, som forgæves søger at gennemføre en realistisk politik, De nationalliberale, hvis politik fører til katastrofen 1864, Bondevennerne, som kæmper for at bevare Junigrundlovens demokrati, og den socialt isolerede kreds omkring kong Frederik 7. og grevinde Danner. Bogens nøglepersoner portrætteres idé-, bevidstheds- og mentalitetshistorisk.
Hans Vammen (f. 1940) er historiker og fhv. lektor ved Afdeling for Historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Den tomme stat" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Som en græsk tragedie
Hans Vammen skildrer med stor psykologisk indsigt den mangel på politisk realisme, som i årene 1848-1864 førte Danmark i krig. Fremstillingen er fængslende og velskrevet, og bogen rummer 'tankevækkende spejlinger af tidens politiske kultur'. [Kort referat]
Magtens tomrum
Historikeren Hans Vammen skildrer i sin formidable bog, hvordan politisk ansvarsløshed i kølvandet på det konstitutionelle monarkis indførelse i 1848 førte til nederlaget i 1864. Bogens styrke ligger i Vammens afdækning af de centrale aktørers bevæggrunde og psykologiske habitus - en tilgang, man kan være enig eller uenig i, men som under alle omstændigheder giver interessante resultater. Det er hård kost at blive præsenteret for så mange politiske fejltagelser og absurde dispositioner på én gang, men heldigvis er Vammen - med sin 'spidsfindige lune' - mand for at lette læserens stemning undervejs. [Kort referat]
