om dem, jeg holdt af,' skriver Albert Camus i en note til Det første menneske. Det romanprojekt, han arbejdede på, da han døde, var ambitiøst. Han havde engang sagt, at forfattere altid håber, at de finder hemmeligheden bag en universel kunst, som ved ydmyghed og dygtighed omsider lader personerne genopstå i deres eget kød og blod og deres livs udstrækning. Denne efterladte roman er ikke kun en farverig historie, men også en rystende bekendelse. Her kan man se rødderne til Camus' personlighed, hans følsomhed, dannelsen af hans tankeverden, grundene til hans engagement og til, at han hele livet ville tale for dem, hvem talen er nægtet. - En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab. 'Det uredigerede manuskript lever i Camus' strømmende, vitale sprogføring, smukt versioneret af Hans Peter Lund.' - Information. 'Et smukt eftermæle for filosoffen.' - Politiken.