Scherfigs tredje roman, ”Det forsømte Foraar” (1940), er en bedsk, bidende og stærkt underholdende satire over den samtidige autoritære pædagogik i skolen. Det er den sorte skole, der afretter og ensretter børnene og kvæler deres fantasi. Romanen tilspidser Scherfigs egne erfaringer fra mellemskole- og gymnasietiden på Metropolitanskolen i København. Den vakte stort postyr ved udgivelsen. Skolens lærere protesterede, og Statsradiofonien aflyste en planlagt oplæsning i radioen. Siden er bogen blevet en moderne klassiker, og titlen er blevet et bevinget ord om skoletidens afsavn. Historien begynder med et mord. Den gamle lektor Blomme dør efter at have spist et forgiftet maltbolsje. Først ved et 25 års studenterjubilæum kommer det frem, hvem i klassen der slog den sadistiske tyran ihjel. I flashbacks skildres uhyrlige skoleoplevelser, der har indprentet sig hos de voksne og forkrøblet dem. ”Det forsømte Foraar” blander på original vis forskellige af mellemkrigstidens romangenrer: kollektivromanen og kriminalromanen. Dertil kommer Scherfigs varemærke: satiren, der med tråde tilbage i litteraturhistorien, til Holberg og Pontoppidan, underminerer de gældende normer og autoriteter. Resultatet er en række uforglemmelige barokke optrin og ætsende personkarakteristikker.