Hun kører landet rundt alene i en sommermåned, hvor temperaturerne ikke just viser sig fra deres allervenligste side. Det bliver til en perlerække af intense møder med den rå natur og de folk, der bor i den. Hun vandrer med hjertet i halsen ad stejle skrænter, følges med hvaler i det blå hav, mærker den spiddende lugt af svovl og den rene duft af gletsjer. Måske ser hun også en alf midt i det øde landskab. Hun er stadig i tvivl. Ikke mindst oplever hun, hvad det giver et menneske som hende, der er bange for ret mange ting, at drage ud på helt egen hånd.　

Gennem møder med alt fra præsidenten til fiskeren og kvinden på gaden lærer Signe om forholdet til fisk, får, danskere og Eurovision. Hun gør sit bedste over for en glimabryder og tester det uofficielle motto thetta reddast (da: det ordner sig). Et motto, man som dansker godt kan blive lidt træt af, når man bare gerne vil lave faste aftaler og have to spor i vejtunnelerne. Men også et motto, der i dén grad har sin berettigelse i et ungt, humørsygt og overvældende land, hvor man aldrig ved, hvornår det næste vulkanudbrud sætter i gang.

Landet med den ekstreme natur og rå mentalitet viser sig at være den ideelle udfordring. Det bliver en rejse, der afprøver og tvinger en indre styrke frem.