Nicolaj Stochholms nye digte er helt klare og nådesløst ligetil. Konkrete, sansede og jublende desperate digte om det allermest elementære. Solen, sveden, stjernerne, havet, træerne, svalerne, kroppen, hænderne. Det dyrebare øjeblik imellem os. Klimakrisen. Og linjen i landskabet, billedet, ordet, skriften. “Hvert hjerte er hver eneste krops sol” står der et sted. Og tilsammen manifesterer »Det regelmæssige« en ny begyndelse, en ny mulighed, et frø, et kraftfelt af lige her. Lige nu.