Det tandløse monster i Bruxelles eller europæernes umyndiggørelse af Hans Magnus Enzensberger
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Det tandløse monster i Bruxelles eller europæernes umyndiggørelseEller europæernes umyndiggørelseaf Hans Magnus Enzensberger

 I Det tandløse monster i Bruxelles tager Hans Magnus Enzensberger læseren med på en rejse for at finde virkeligheden og sandheden om EU. Turen går til Bruxelles men også til Strasbourg og Luxembourg. Her hersker bureaukratiet og bureaukraterne enevældigt. I modsætning til andre skeptikere lader Enzensberger virkelighedens absurditeter komme til orde. Det har været hans metode siden gennembruddet med Forhøret i Havanna, 1971.Han lader agurkernes krumning, wc-kummernes design og porreforordningerne så at sige tale for sig selv.

Det er svært at skrive eller informere om EU uden at kede læserne ubeskriveligt, men det er lykkedes for Hans Magnus Enzensberger at fortælle historien om EU, fra dengang det bare var en fiks ide til i dag, hvor det er blevet et tandløst monster, hjemmehørende i et samfund, vi ikke bryder os om at se i øjnene endsige sætte navn på og derfor foretrækker en af de mange forkortelser, der byder sig til. I 2010 modtog Hans Magnus Enzensberger Sonningprisen ikke mindst begrundet i hans europæiske engagement.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Det tandløse monster i Bruxelles eller europæernes umyndiggørelse" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kasper Støvring 14-10-2013
Enzensberger skriver morsomt om et alvorligt og dødkedeligt emne

EU til grin

Omkring 80 procent af de europæiske landes lovgivning stammer fra EU og alligevel er der ikke mange medier, der orker at rapportere fra bureaukratiet i Bruxelles. Den udfordring har den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger taget op, og det lykkes ham i dette essay at skrive både morsomt og alvorligt om et politisk projekt, der i hans perspektiv er et skindemokrati, som forsøger at erobre europaherredømmet ved at inficere borgernes liv med 'uforståelige traktater' og centralistisk genopdragelse. Satiren er stiliseret og forfatteren 'vil sandsynligvis kun blive taget alvorligt af sine egne meningsfæller,' men denne anmelder lades ikke uberørt af fremstillingen. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Asger Brandt 04-12-2013
Systemkritik af første klasse

En stor europæer laver grin med EU

Da den tyske filosof og forfatter Hans Magnus Enzensberger i 2010 blev tildelt Sonningprisen kvitterede han med en bidsk tale, der nu er blevet bearbejdet til denne ualmindeligt EU-kritiske bog. Forfatteren erkender, at EU har skabt fred og fri bevægelighed i Europa, men så er det også slut med roser og resten af bogen er et respektløst og afsindig morsomt portræt af et bureaukratisk monster, der udelukkende lever for at kontrollere og udøve sin magt. Bogen er værd at læse for både fans og fjender af det europæiske samarbejde. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Dahlberg 20-09-2013
Polemisk, men desværre ikke underholdende

Drømmen eller mareridtet om Europa

Den store tyske essayist har skrevet en lille bog om EU, hvor hans holdninger meget klart skinner igennem. Det har angiveligt været hans ønske, at den skulle være morsom, hvilket desværre ikke er tilfældet. Bogen fremstår polemisk, men usjov. Måske er det umuligt at beskrive EU på en sjov måde eller også er forfatteren en gammel gnavpot. uanset hvad vil han nok ikke omvende nogen med dette vrisne essay. [Kort referat]

Ikke lagt online
17/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Per Nyholm 08-10-2013
En indadvendt og letgenkendelig gnavenhed ... bogens tese er ganske enkelt forkert

Enzenbergers rådne tænder

'Tysklands førende pensionerede provokatør, Hans Magnus Enzensberger, har skrevet en tandløs bog om EU. Anmelderen kan overhovedet ikke genkende det EU som forfatteren kritiserer for at være umyndiggørende og alt for bureaukratisk. Det er en indadvendt og ligegyldig gnavenhed, som ganske enkelt rammer ved siden af. 'Europæerne er hverken mere eller mindre umyndiggjorte end førhen' og bureaukratiet er nu engang nødvendigt for at sikre en europæisk hverdag, som 'for langt de fleste er en hel del bedre end tidligere generationers hverdag.' [Kort referat]