''Samskabelse'' og ''dialog'' er plusord, der signalerer, at alle kan bidrage og blive taget alvorligt, når der skal udvikles ny viden og skabes praksis forandringer i offentligt-private partnerskaber, i borger- og patientinddragende processer og på arbejdspladsen.
''Dialog og samskabelse'' hilser denne tendens velkommen. Samtidig peger forfatterne på, at der altid opstår spændinger mellem forskellige aktører og stemmer i samskabende processer. Disse spændinger er lette at overse, fordi dialog og samskabelse oftest forbindes med noget ubetinget godt.
Med afsæt i en dialogisk kommunikationsteoretisk tilgang viser ''Dialog og samskabelse'', hvordan kontekst, magt, etik og relationer får betydning for den viden, der samskabes.
De enkelte kapitler tager afsæt i konkrete projekter i blandt andet psykiatrien, sygehusvæsnet og på det socialpædagogiske område. Hvert kapitel introducerer en kritisk refleksiv metode, der kan bruges til at afdække spændingsfelter og bringe deltagernes viden og erfaringer i spil med det formål at kvalificere praksis.
''Dialog og samskabelse'' er skrevet til kandidat- og masterstuderende på social- og sundhedsuddannelserne, der arbejder med samskabelse, samt til praktikere og forskere inden for sektorer, hvor dialog og samskabelse er på dagsordenen.