indfødte. Tværtimod skal de lære at begå sig på sociale medier, og det skal de voksne hjælpe dem med. Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes. For hvordan kunne vi overhovedet tro, at børnene selv kunne finde ud af det, og hvad gik der forud for, at børn helt ned i indskolingsalderen liker negative kommentarer – eller måske endda skriver dem selv? Hvordan endte børnene i en popularitetskonkurrence af likes og hjerter, delinger af ulovlige billeder eller flere hundrede notifikationer om dagen?

Hvad skal der til for at sikre børn og unge gode oplevelser og beslutninger på sociale medier? Hvad ved vi reelt om adfærd og konsekvenser - og vigtigst af alt: hvordan bruger vi den viden i hverdagen som familie, i skolen og i samfundet. Vi har ingen nedarvede metoder til at opdrage og vejlede vores børn og unge til gode beslutninger, så hvilken rolle, skal vi påtage os - og hvordan? Er der for eksempel forskel på at ruste børn til fornuft og selvkontrol online og på legepladsen?

Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, der spiller FIFA -online, eller et barn, der så småt skal i gang på sociale medier - eller det handler om en teenager, der har profiler
på flere sociale medier og bruger mange timer med en smartphone i hånden. Lykke Møller Kristensen kigger på fordommene om de sociale medier og fokuserer på alt det, vi rent faktisk kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.