Dødsboaf Inger Smærup Sørensen

Gnistrende god og dybt vedkommende debut om en verden på sammenbruddets rand

En kvinde flytter ind i et ubeset dødsbo i en landsby. Uden andet end sin kuffert. Hun lader alt i huset være, som det er, og i takt med at hun tager stedet og dets tidligere ejers rytmer og vaner på sig, finder hun tilbage til sig selv efter et nedbrydende stressforløb i en verden fuld af kriser. [Kort uddrag]

Man må gerne kigge gennem vinduer

Debutderby. Den ene romandebutant skriver glansløst om faderlig mani, den anden skriver stiligt om (alting og) ambivalent landsbyfællesskab, modet til talentet er forskellen. [Kort uddrag]

Florlet dystopi om en kvinde med klimaangst

Det er svært ikke at lade sig fange af den spindelvævstynde tone af undergang og håb i ét, der ligger som en rød indflettet tråd i debutanten, kunsthistoriker Inger Smærup Sørensens fine lille og foruroligende klimaroman, »Dødsbo«. [Kort uddrag]

Klimabevidst selvudslettelse

Inger Smærup Sørensen debuterer med en roman om en kvinde, der er ved at gå ud af sit gode skind af klimaangst og -skam. Den er skarpest i sin beskrivelse af de fællesskaber, hovedpersonen har det så ambivalent med. [Kort uddrag]

Ude på det dybe land, hvor man endnu kan fange levende mennesker

Der er foruroligende undergang i debutanten Inger Smærup Sørensens første roman. Men insekterne klarer sig. [Kort uddrag]

DØDSBO

Verden føles lige dele håbløs og håbefuld i forfriskende anderledes klimaroman. [Kort uddrag]

Liv uden spor

Inger Smærup Sørensen har skrevet en debutroman i bæredygtighedens tegn. Den unavngivne hovedperson vil underlægge sig sit eget liv for klimaet. Hun vil leve side om side i respekt med dyrene og planterne, der omgiver det dødsbo, hun flytter ind i. Her lever hun isoleret, i fred og med ønsket om et minimum af eget forbrug. Indtil verden udenfor trænger sig på. [Kort uddrag]