Dødstrompet er et portræt af en kvinde, der står ved afslutningen af livet. Efter sin mands død er Hanna flyttet fra storbyen ud i skoven, hvor hun har fred til at tænke over, hvor hun står, og hvor hun kommer fra. Gennem hendes tilbageblik tegnes fine, skarpe portrætter af hendes mor og datter, som hun begge har haft besværlige forhold til. Det nutidige fortællespor følger fortælleren over nogle uger, hvor hendes barnebarn bor hos hende, og hvor der – måske, måske ikke – sker sære ting i skoven. Dødstrompet er en generationsfortælling om de roller, vi indtager i hinandens liv, om familieforhold og forholdet mellem menneske og natur.