Hvordan ’lyder’ døden og evigheden hos Gustav Mahler, Richard Strauss, Edward Elgar og Arnold Schönberg? Denne bog er den første af sin art til at beskæftige sig med netop dette spørgsmål.
I forsøget på at afklare musikkens favntag med de store metafysiske emner fører Eva Maria Jensen læseren igennem en stor del af musikhistorien fra midten af 1800-tallet til tiden umiddelbart efter 1. Verdenskrig. Hun undersøger sammenhængen mellem periodens musik og idéhistorie, koncertsalsarkitektur, billedkunst og litteratur – og ikke mindst de religiøse og nyreligiøse bevægelser.
Bogen bygger på grundige analyser af kendte værker som Mahlers 2., 3., 4. og 8. Symfoni samt Das Lied von der Erde, Strauss’ Tod und Verklärung, Elgars The Dream of Gerontius og Schönbergs Die Jakobsleiter. I analyserne inddrages bl.a. komponisternes egne udtalelser og den nyeste musikvidenskabelige forskning.
Eva Maria Jensen (f. 1946), organist, cand.mag. i musik og filosofi, ph.d. i teologi, tidligere lektor ved Musikvidenskabeligt Institut samt ved Institut for Kirkehistorie (Center for Kunst og Kristendom), begge Københavns Universitet, studieleder i musik ved Folkeuniversitetet, København. Desuden skribent, anmelder, musiker og komponist.
+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Død og evighed i musikken 1890-1920" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Musik til døden
Eva Maria Jensen skildrer med videnskabelig tyngde dødens og genopstandelsens tematikker i musikhistoriens måske mest voldsomt omkalfatrende periode i årene omkring 1900-tallets begyndelse. Det er tung, men spændende læsning. [Kort referat]
Når døden spiller violin
Perioden fra 1890 til 1920, klemt inde imellem romantikken og modernismen, burde ifølge Eva Maria Jensen have sin egen betegnelse. Den farverige forfatter med både musikalsk og teologisk baggrund kommer vidt omkring i de tre sære årtiers musikhistorie og komponisternes favntag med livets og musikkens store spørgsmål. Uden musikfaglig baggrund er læseren ilde stedt, men hun skriver medrivende om musikkens metafysiske dimension. [Kort referat]
Det religiøse i musikken
Bogen er en omskrevet udgave af Eva Marie Jensens ph.d.-afhandling, og det bærer den præg af: Der er mange referencer til faglitteraturen, og man kunne ønske, at hendes egen mening trådte tydeligere frem. Ligeledes er disponeringen af stoffet ikke helt velargumenteret. Men sproget er letlæseligt, hun "kommer bredt omkring", og der er mange interessante spørgsmål og svar. [Kort referat]
