Hun hedder Eli. Det betyder min Gud på hebraisk og er både et pigenavn og et drengenavn. Som ung forfatter opfatter hun sig selv som androgyn. Hun er nu 39 år, og har været ind og ud af psykiatriske afdelinger.
Hun bor alene i en lejlighed, hvor hun har dækket vinduerne til med mørke gardiner. Hende vilje til at leve og skape er stor, og hun finder afløb for sin kreativitet i både litteratur, film og musik, men hun kan ikke være i fred for stemmerne i sit hoved. Med En dåre fri åbner Beate Grimsrud døren til en verden som er ukendt for de fleste; de indgående og præcise beskrivelser af Elis sindslidelse og kriser er vedkommende og hjerteskærende læsning.
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "En dåre fri" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En sand ordmester
”Det er stor kunst,” som rammer læseren i hjertekulen. Beate Grimsrud har skabt et musikalsk mareridt om en skizofren kvinde, der svinger imellem normalitet og skingrende sindssyge. Forfatteren sætter samtidig et stort, fedt spørgsmålstegn ved læserens egen mentale tilstand. [Kort referat]
Evighedsbarnet
Beate Grimsrud har skrevet en ’tung og traumatisk roman’ om psykisk sygdom som samtidig er livsbekræftende på grund af sin høje litterære kvalitet. Hun skriver som en sindslidende må opleve verden, både glasklart og skarpt forvrænget, og skildrer ’et liv fuld af lidelse og forhindringer’. [Kort referat]
Nødvendigt og smerteligt oplyst
Beate Grimsrud skriver terapeutisk litteratur, der afsøger 'psykens grænseland' med og uden selvbiografiske referencer. Romanen skildrer en ung kvindes stadige balancegang mellem psykose og normalitet i et hårdt konstaterende sprog, der er renset for 'bristefærdige metaforer eller originale sætningskonstruktioner'. Det er en sønderslidende læseoplevelse, og for læsere uden personlig erfaring med psykisk sygdom er det nødvendig og smertelig oplysning. [Kort referat]
Når stemmerne bestemmer
Gennemslagskraften er imponerende i Beate Grimsruds dirrende skildring af en skizofren bevidsthed. Det store sammenfald mellem hovedpersonens og forfatterens liv lader dog til at stå i vejen for den redigering, der kunne have gjort romanen skarpere. [Kort referat]
Homogeniseret galskab
Beate Grimsrud vandt - trods hele to nomineringer - heldigvis ikke Nordisk Råds litteraturpris for denne roman, for den er "kunstnerisk enormt svag, skrevet, som den er, i et underligt, blankt refererende pixibogsprog". Bedre bliver det ikke af, at det i øvrigt ganske uinteressante plot i dén grad savner fremdrift. [Kort referat]
Stemmerne i hovedet
”Smuk og skræmmende roman” om forfatteren Eli, der siden barndommen har haft tre drenge inde i hovedet. Bogen skal ikke skues på omslaget, der lugter af ungdomsroman – det er et ”originalt, bevægende og grumt” portræt af sygdommen skizofreni. [Kort referat]
