Incitamenter er absolut ikke ukendte på et universitet. Men måske er de så indgroede, at man ikke tænker på dem som incitamenter, men som noget helt naturligt. Karrieresystemet er et godt eksempel: Der er muligvis en fast stilling eller et eftertragtet professorat forude, hvis man lever op til kravene. Prestige i det internationale forskningsmiljø udgør et andet incitamentssystem. I de sidste årtier er det på nogle institutter blevet muligt at få mere i lønningsposen, når man klarer sig godt. Lige pludselig kom der endnu et system dumpende ned fra oven. Et system, der skal føjes ind i de eksisterende sæt af belønningssystemer, og som belønner universiteterne efter, hvor mange videnskabelige publikationer de publicerer. Og kun videnskabelige; ikke noget med lærebøger eller debatbøger.

Denne bog handler om, hvordan den bibliometriske forskningsindikator blev implementeret i den danske universitetsverden. Nogle steder skete det med fynd og klem, andre steder blev BFI – som den hurtigt blev døbt – fuldstændig ignoreret. Og så handler den ikke mindst om konsekvenserne: Kom der flere publikationer? Og var der bivirkninger ved BFI? Bogen giver svar på en lang række spørgsmål, som f.eks.:

• Hvordan blev BFI implementeret på de enkelte universiteter, fakulteter og institutter?
• Hvilke magtforhold og incitamenter har betydning for kvaliteten af forskningsregistreringen?
• Hvordan er BFI nået ned til den enkelte forsker, og hvad tænker han/hun om BFI?
• Har BFI medført et dårligere psykisk arbejdsmiljø og en større grad af stress?
• Har BFI ført til en ændret prioritering mellem undervisning, forskning og formidling?
• Hvordan spiller BFI sammen med andre af forskningsverdenens incitamentssystemer?
• Har BFI haft betydning for forskernes publiceringsadfærd?
• Har BFI øget mængden af forskningspublikationer og sammensætningen af disse?
• Er dansk forsknings internationale gennemslagskraft blevet øget eller svækket efter BFI?
• Og endelig: Hvad betyder BFI for det enkelte universitets økonomi?