Prestige i det internationale forskningsmiljø udgør et andet incitamentssystem. I de sidste årtier er det på nogle institutter blevet muligt at få mere i lønningsposen, når man klarer sig godt. Lige pludselig kom der endnu et system dumpende ned fra oven. Et system, der skal føjes ind i de eksisterende sæt af belønningssystemer, og som belønner universiteterne efter, hvor mange videnskabelige publikationer de publicerer. Og kun videnskabelige; ikke noget med lærebøger eller debatbøger.

Denne bog handler om, hvordan den bibliometriske forskningsindikator blev implementeret i den danske universitetsverden. Nogle steder skete det med fynd og klem, andre steder blev BFI – som den hurtigt blev døbt – fuldstændig ignoreret. Og så handler den ikke mindst om konsekvenserne: Kom der flere publikationer? Og var der bivirkninger ved BFI? Bogen giver svar på en lang række spørgsmål, som f.eks.:

• Hvordan blev BFI implementeret på de enkelte universiteter, fakulteter og institutter?
• Hvilke magtforhold og incitamenter har betydning for kvaliteten af forskningsregistreringen?
• Hvordan er BFI nået ned til den enkelte forsker, og hvad tænker han/hun om BFI?
• Har BFI medført et dårligere psykisk arbejdsmiljø og en større grad af stress?
• Har BFI ført til en ændret prioritering mellem undervisning, forskning og formidling?
• Hvordan spiller BFI sammen med andre af forskningsverdenens incitamentssystemer?
• Har BFI haft betydning for forskernes publiceringsadfærd?
• Har BFI øget mængden af forskningspublikationer og sammensætningen af disse?
• Er dansk forsknings internationale gennemslagskraft blevet øget eller svækket efter BFI?
• Og endelig: Hvad betyder BFI for det enkelte universitets økonomi?