Første del af bogen drejer sig om forfatterens vej fra at være sund, rask og helt gennemsnitlig, til at krakelere totalt efter en ellers vellykket fødsel, på baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Forfatteren inviterer indenfor i et tiltagende sygt sind, i takt med at begivenhederne udspiller sig, og indtil hun indlægges i psykiatrien. Den psykiatri, der skulle have været redningen for et bristet sind, men som bliver det stik modsatte. 

I forfatterens senere møde med andre familier, der har oplevet fødselspsykoser, viser oplevelsen af utilstrækkelighed i sundhedssystemet og psykiatrien sig at være langt fra enestående. Andre kvinders vidnesbyrd om fejlbehandling, og at de og deres familier er blevet tabt på gulvet, klinger uhyggeligt genkendeligt. Tre af disse vidnesbyrd bliver, foruden forfatterens eget, også bragt i bogen – kortere, men ikke mindre chokerende, fortalt.