Aftalepraksis i bygge- og anlægssektoren har siden den seneste revision af AB 92, ABT 93 og ABR 89 udviklet sig hurtigt og i flere forskellige retninger. De nye aftaleformer fraviger generelt den fase- og ydelsesopdeling, som fremgår af AB 92 og ABT 93. 

De fleste nye aftaleformer kan beskrives som entrepriseretlige mellemformer, fordi de i varierende grad – og typisk på en individuelt tilpasset måde - placerer sig mellem AB 92 og ABT 93. Denne udvikling i bygge- og anlægssektoren har sat entrepriserettens grundsætninger om fordeling af ydelse og ansvar i byggeriet under pres.   

Forord 

DEL I: INTRODUKTION  

Kapitel 1. Bogens emne og problemfelt 

Kapitel 2. Entrepriseretlige mellemformer – baggrund og kontekst 

Kapitel 3. Hvilke krav bør stilles til standardvilkår for entreprise? 

Kapitel 4. Nye aftaleformer i byggeriet – oversigt og begrebsanvendelse    

Kapitel 5. AB 92 

 Kapitel 6. ABT 93 

 Kapitel 7. ABR 89   

DEL III: ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER - TYPETILFÆLDE  

Kapitel 8. Entreprenørens reaktionspligt og pligt til projektgranskning 

Kapitel 9. Entreprenørens detailprojektering – udbud på forprojekt, mellemudbud og lignende 

Kapitel 10. Funktionsbestemte ydelser (sekventiel totalentreprise) 

Kapitel 11. Projekteringssamarbejder, partnering, mv. 

Kapitel 12. Den tekniske rådgivers ansvar i mellemtilfælde og særligt om betydningen af godkendelse af entreprenørens projektbidrag    

Kapitel 13. Konklusioner og perspektiver for AB-systemet 

Forkortelser 

Appendiks 

Litteraturliste 

Domsregister 

Stikordsregister