Jeanette Søm Munks historie begynder en novemberdag i 1971 i Teheran. Den dag bliver hun efterladt på en trappesten midt i den larmende iranske hovedstad. Hun er blot et par uger gammel. Jeanette Søm Munk bliver fundet og bragt til et børnehjem, og da hun er otte måneder, kommer hun til Danmark – adopteret af et kærligt, jysk ægtepar. Men trods en god og tryg opvækst, sætter den barske start på livet sine dybe spor. Med sin selvbiografiske historie håber forfatteren at give andre adopterede eller omsorgssvigtede nogen at spejle sig i. 

ENHVER ADOPTION ER FORBUNDET MED SORG

Målet med Jeanette Søm Munks bog er blandt andet at give andre adopterede og omsorgssvigtede unge og voksne nogen at spejle sig i. En vigtig pointe i hendes bog er, at enhver adoption er forbundet med sorg – den er der bare ikke særligt meget fokus på, fordi der er en forventning om, at man er taknemmelig for at være adopteret. ”Jeg vil altid føle en sorg over den måde, jeg kom til verden på. En sorg, som andre adopterede og omsorgssvigtede også kan føle. Og den sorg er okay. For ingen synes, at den bedste start på livet er at blive efterladt på en trappesten eller på anden måde være blevet valgt fra,” siger Jeanette Søm Munk. Undervejs i bogen trækker forfatteren på sin faglige baggrund som psykoterapeut, og hun præsenterer læseren for nogle af de konsekvenser, der kan følge med det at være adopteret.

OM FORFATTEREN

Jeanette Søm Munk (f. 1971) er adopteret fra Iran i 1972 og vokset op i Jylland. Hun er uddannet gestaltterapeut ved Københavns Gestalt Institut. Siden 2017 har hun arbejdet som selvstændig terapeut. Hun hjælper blandt andet adopterede – unge såvel som voksne – med de udfordringer, der følger med et liv som adopteret.