Erindringeraf Torgny Lindgren

"Jeg er naturligvis os"

”Torgny Lindgren er en enestående fortæller,” som , hårdt presset af sit forlag, har givet efter og fortalt sit eget livs historie. Hvad der er virkelighed og hvad der er forfatterens fortællelyst er ofte svært at afgøre, men det ændrer ikke ved, at Torgny Lindgren har skrevet ”en fantastisk samling erindringshistorier.” [Kort referat]

Vi mødes alle i grundvandet

Torgny Lindgren skriver suverænt, omend modvilligt, om sit liv i "en henrivende bog, fuld af mild og barsk klogskab". Bogen veksler mellem tankevækkende anekdoter, filosofiske refleksioner og betragtninger over litteraturen og kunstens stilling i samfundet. [Kort referat]

Erindringens kontrapunkter

Trods Torgny Lindgrens "lunefulde og lunerige minder" afsluttes med en tilbagetrækning til alderdommen, kan man håbe på at dette blot er 'et stilfærdigt koketteri'. I hvert fald ønskes der mere fra denne digters hånd, hvis kontrapunktiske erindring bærer klang og stemme som fra Mahlers symfonier med sin ’varme, humor, spring og gentagelser'. [Kort referat]

Begavede refleksioner over liv og kunst

Den svenske forfatter Torgny Lindgrens erindringer er skrevet på mistillid til genren. Fra beskrivelsen af sig selv som tuberkuløs, selvreflekterende knægt til beskrivelsen af den voksne selvbestaltede outsider fænges man af hans usentimentale anfægtelser vedrørende livet, erindringen og kunsten. [Kort referat]

Modstræbende erindringer

Det har tydeligvis generet Torgny Lindgreen at nedfælde sine erindringer. Heldigvis skriver han ligeså veloplagt og lystigt, som han plejer, og erindringerne flyder frit og formløst af sted, så læseren undervejs får et glimrende selvportræt, der dog ikke fører os helt ind i den inderste privatsfære. Dertil kommer de mange 'pudsige anekdoter' om gamle og afdøde slægtninge. Bogen er bestemt en anbefaling værd, men den holder ikke helt det samme høje niveau som resten af forfatterskabet. [Kort referat]