De senere år er de statslige institutioner blevet beskåret med to procent om året i en omprioritering af de offentlige midler. Det skal sikre, at der er penge nok til den velfærd, som danskerne forventer. Men omprioriteringen af penge til fx sygehuse og skattelettelser har langsigtede konsekvenser. Danmarks kulturliv er hårdt ramt af grønthøsteren, og nedskæringerne medfører, at folkeoplysning er truet, kulturarv risikerer at gå til, og vigtig faglig viden tabes på gulvet.

Det bekymrer tilsyneladende ikke danskerne. Adskillige undersøgelser har i de senere år vist, at op mod halvdelen af befolkningen mener, at kulturbudgettet er det første sted, de vil spare. På længere sigt er det måske fundamentet for, at vi overhovedet opfatter os selv som et samfund med fælles fortællinger og værdier, der er truet, når kultur ikke længere føles som et kollektivt anliggende og ansvar?

Situationen maner til eftertanke. Den kulturarv, vi står på, er en gave fra et tidligere, mindre velstående dansk samfund, der ikke desto mindre var fremsynet nok til at investere i fremtiden.Derfor skal vi stoppe op og beslutte, hvor vi vil hen – som mennesker og samfund. Denne bog er et forsøg på at finde ud af,hvad vi vil med kulturen i Danmark. Hvad har værdi for os som samfund? Hvad giver vores generation videre? Hvor skal vi investere midler og kræfter? Og er der noget, vi vil undvære? Svarene gives af 42 kulturpersonligheder, fra Rane Willerslev og Kasper Holten til Mette Bock og Bertel Haarder.