af august, allersenest september, flyver de eksotiske fugle sydpå, eller hvor de nu har deres revir. Efterlader byen som en sjusket og forblæst rede, ingen gider føde deres unger i.” EVA bor i København. Hun har også boet i London. Og i de østrigske alper. Hun har skabt sig et navn, måske ved en tilfældighed, og er blevet et kendt ansigt i de rigtige kredse. Hun har ikke længere noget at gøre i en by på kanten af den vestjyske klint, hvor træernes grene vokser vandret, og flyvesandet knaser mellem tænderne. Men hun må vende hjem, da hendes mor dør. Til barndomskæresten Morten, mobberen, der døde, dem, der var der, og psykologen. EVA er en roman om kærlighed. Og om sorg.