Eva Tinds første roman efter de anmelderroste digtsamlinger "Do" og "Eva+Adolf". "Rosenvej" er historien om en barndom i 70erne og en pige, der bliver voksen. I hendes barndom er livet fuldt af dampende, ru kalvetunger, af dagplejemoren, Annie, som lukker vinduet tæt til, når børnene græder i barnevognene, og af ånden i glasset, som manes frem sammen med veninderne. Mathilde er pigens ældre fortrolige ven, og hun ikke er bange for at svare pigen på livets dystre og store spørgsmål. I puberteten beskrives pigens første forelskelse i Kim med kys, svigt og sug i maven, og samme Kim henter efter års adskillelse den unge kvinde hjem, da det er tid til at vise Mathilde den sidste taknemmelighed for den rolle, hun havde i pigens barndom.
Meget af bogen minder om pligtskyldig, smådesperat automat-huskeri
Assorterede opvækster
Intet i Eva Tind Kristensens barndomserfaringer retfærdiggør, at vi som læsere skal belemres med dem. Hun er bestemt en talentfuld stemme i dansk lyrik, og bogen er 'ikke ugod' - men man savner i den grad en kunstnerisk begrundelse for den, og ærligt talt minder meget af dens tekst om 'pligtskyldig, smådesperat automat-huskeri'. [Kort referat]
Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 11-10-2012
En tindrende smuk lille bog om at blive voksen
En piges parcelhusbarndom
Eva Tinds roman om en barndom i et dansk parcelhuskvarter i 70'erne er en 'tindrende smuk lille bog' fyldt med 'præcise iagttagelser' og sanselige metaforer, som anmelderen dog savner en mere håndfast vejviser i. [Kort referat]
