Eva & Jeanne af Ditte Holm Bro
81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision. 

Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne. De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige. De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud. 

I Eva og Jeanne eksperimenterer Ditte Holm Bro med genrer og udtryk og forener med sit karakteristiske sprog feministisk essayistik, fanfiction, queer romance og pop.

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Gucca139,95
iMusic.dk152,00
williamdam.dk150,00
Saxo.com169,95
Bog&ide199,95
Eva & Jeanne af Ditte Holm Bro

Eva & Jeanne

af Ditte Holm Bro

Hæftet bog, 112 sider

ISBN: 9788727200903

Udgivet 19-03-2025 af Lindhardt og Ringhof

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Eva & Jeanne" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
SV.
fra Soundvenue
anmeldt af Therese Thim 20-03-2025
Gakket og gennemført genialt

Med erotiske hjerte-sms'er vender 'Eva og Jeanne' historien på hovedet

Verdens første kvinde og fransk feminismeikon indleder en romance i ny roman, der gakker genialt ud i sit forsøg på at lege med historien og smadre den på samme tid. [Kort uddrag]

83/100
PI.
Fremragende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Carina Wøhlk 23-03-2025
Der er en helt særlig skønhed i Ditte Holm Bros måde at skrive på

Ditte Holm Bro har begået en kampklar og søstersolidarisk roman

Ditte Holm Bros roman Eva & Jeanne fokuserer på to ikoniske kvinder, der udfordrer både patriarkalske normer og religiøse dogmer. Med en poetisk og humoristisk tone undersøger romanen magt, begær og kvindens rolle, samtidig med at den opfordrer til et opgør med de kræfter, der undertrykker kvinder. [Kort uddrag]