Jens Smærup Sørensen gør det bare bedre

Jens Smærup Sørensen har skrevet en insisterende roman om dansk landbrugs muligheder og fallit.

Alting er altid det samme

Jens Smærup Sørensen tager i sin nye roman igen fat på bondekulturen, men denne gang med en eksperimenterende og kompleks tilgang, der blander det traditionelle og moderne i en elegant og veltilrettelagt form.

Et helt fortumlet skænderi

Fantastik. Jens Smærup Sørensen er i højt stilistisk humør i sin roman om en landbofamilie, der gesvindt springer mellem århundrederne.

Et skulderskub i den forkerte retning

»Evigt i tiden« rummer fremragende passager og leverer et relevant indspark i den højaktuelle diskussion om dansk landbrug, men samtidig kompliceres sproget unødigt, og værket vender sig væk fra læseren.

Overlegent veludført

Jens Smærup Sørensen kan skrive, så man løsrives fra tid og rum, og hans nye roman, ”Evigt i tiden”, har en næsten svimlende fornemmelse.

EVIGT I TIDEN

Smærup Sørensen viser sig igen som en litterær dirigent, der mestrer sprogets instrumenter med en beundringsværdig selvfølgelighed.

Jens Smærup Sørensens historiske klimaroman er god på papiret, men jeg tager mig selv i at tælle kommaer

Mens man diskuterer, hvem der skal betale for den grønne omstilling, udkommer Jens Smærup Sørensens seneste roman, Evigt i tiden. En dystopisk fremtidsroman, der foregår kort tid efter en klimakatastrofe, og samtidig en historisk roman, der igennem tre tidsaldre fortæller om afgørende omvæltninger af landbruget. Romanen er godt tænkt, og POV’s anmelder Rasmus Lund Nielsen ville elske at elske den – men det gør han ikke.