Iranske Mahvash Sabets store digtbog Fængselsdigte taler om noget, der ikke kan nås, om en drøm, om en frihed. Den er skrevet mens hun var i fangenskab i sit hjemland Iran, anklaget og dømt for at have stiftet ”en illegal organisation med det formål at undergrave statens sikkerhed”. Sandheden er, at hun og seks andre medlemmer af Baha’i-religionens administration, blev anholdt og fængslet uden reel grund. Efter en rettergang fik hun 20 års fængsel, men blev løsladt i september 2017 efter 10 år og i øvrigt tildelt flere litterære priser, kort efter løsladelsen. Digtene havde været smuglet ud og offentliggjort siden 2013.
Digtene skildrer livet i fængslet i al sin barskhed, men med stor poetisk kraft. Det er en højaktuel bog i en tid, da der så mange steder er fornyet fokus på mindretals og afvigeres kår og overgreb mod menneskerettigheder, som havde været en selvfølgelig i årtier.
Selvom at Mahvash Sabets Fængselsdigte foregår i et miljø præget af had, er dette ikke en fortælling om håbløshed. Derimod er det en fortælling om, hvordan kærlighed kan afføde håb de mørkeste steder og binde folk sammen på tværs af deres forskelle. [Kort uddrag]
