Skriftemål og salgstale
Sproget er stilfærdigt mesterligt i Jens Smærup Sørensens adstadige roman hvis jegfortæller, Arne Beltoft, har været både præst og brugtvognsforhandler. Det er med andre ord en mand med ordet i sin magt, der beretter om sit liv, og det er dels ’romanens styrke, at vi læsere bliver smurt af det her drævende, omhyggelige sprog, dels - og vigtigere - at den tilbyder et kig ind bag masken på den tilsyneladende selvsikre taler, som afslører, hvor meget det også stormer usikkert og selvkritisk inden i.’ Men fordi Arne Beltoft er en slags alvidende fortæller i sit eget liv, bliver ’læsningen underligt udramatisk; alt er allerede sket, der er ingen der taler, i stedet bliver alle fortalt.’ [Kort referat]